Bolbro er et mangfoldigt boligkvarter der emmer af historie. Her finder du boliger og lejligheder i alle sine afskygninger og et stærkt lokalsamfund med et bredt udvalg af indkøbsmuligheder, institutioner og skoler, og mange aktivitetstilbud. Bolbro huser således også bl.a. Odense fodboldstadion,.. Læs mere...
Bolbro er et mangfoldigt boligkvarter der emmer af historie. Her finder du boliger og lejligheder i alle sine afskygninger og et stærkt lokalsamfund med et bredt udvalg af indkøbsmuligheder, institutioner og skoler, og mange aktivitetstilbud. Bolbro huser således også bl.a. Odense fodboldstadion, skøjtehal, bowlinghal, cykelbane og friluftsbad, og har du brug for en hurtig tur til centrum ligger den nærmeste påstigningssted til letbanen ikke langt herfra.
Et stenkast fra svømmehal og skole, og med kig til nærmeste grønne områder og legeplads, finder du denne fine villa, der udefra ikke syner af det store. Men den byder qua tilbygning på hele 193 m2 bolig. Vi er beliggende i et godt villakvarter med egen gadeforening og et stærkt naboskab. Boligen er i to plan med nybygget førstesal fra 2018 og en stueetage der løbende er renoveret og som fremstår lys og flot med hvide troldtektlofter.
Ved indgangen finder du en fin entré, der giver adgang til et opdateret badeværelse med gulvvarme, samt indgang til en stor og praktisk stue, der ligger i delvis åben forbindelse med et rummeligt, tidløst køkken/alrum. Her er der masser af plads til hyggelige timer med venner og familie, og det oplagte samlingssted, når der skal hjælpes med lektier eller hygges omkring madlavningen. I køkkenet har du separat viktualierum, udgang til en delvis overdækket, stor terrasse og en smuk åben trappe til førstesalen. Den åbne forbindelse mellem stue og køkken giver et dejligt naturligt lys gennem de to store rum, og binder dem samtidigt sammen på en hyggelig og indbydende måde.
På førstesalen finder du et stort repos med fine trægulve, der fungerer fint som fordelingsareal ml. god børneafdeling med 2 fine børneværelser, med lidt kant. Soveværelse ligger for sig, ved siden af flot nyt badeværelse med gulvvarme fra 2018
Udover beboelsen byder ejendommen på en dejlig lukket, og utroligt ugenert have, samt en carport (ikke registreret på BBR) og garage med et godt anvendeligt skur/værksted med god opbevaringsplads.
I Bolbro findes der ligeledes bibliotek, apotek og gode specialbutikker. For pendleren er der kun 4 km til Odense Banegård, og motorvejen kan nås på blot 8 min. Er du til fællesskaber kan den årlige Bolbrodag anbefales. Her mødes man med naboer og andre lokale til god mad, musik og aktiviteter for hele familien.
Glæd dig til denne bolig i Bolbro i et dejligt boligkvarter med gode naboskaber.
Du kan læse mere om Bolbro på https://www.odense.dk/borger/bolig/bydele/bolbro.. Læs mindre...